International Fodbold

FIFA-præsident: Point til modstanderne hvis kampen stoppes på grund af racisme

Problemet med racisme i moderne fodbold skal håndteres, skriver FIFA's præsident, Gianni Infantino, på sin Instagram konto, og han er klar til at se på muligheden for at give pointene til det hold, der udsættes for racisme.

Infantino er klar til at give pointene til det hold, der rammes af racisme
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS/Denis Balibouse

Hvordan kommer man racisme i fodbolden til livs?

Problemet er stort nok til at indføre strengere regler og krav til klubber, spillere og fans. Men hvilket tiltag vil virke bedst?

FIFAs præsident, Gianni Infantino, skriver nu på sin Instagramkonto, at han er klar til at gå langt. Også så langt at man skal kunne tildele pointene til en modstander, hvis en kamp ender med at blive afbrudt.

– Fuld opbakning til Vinicius. Racisme hører ikke hjemme i hverken fodbold eller i samfundet, og FIFA står bag alle spillere, som har været i den situation, skriver Infantino på sin profil og fortsætter med en opfordring til, hvordan et forløb med racisme kan håndteres under en kamp:

– Det er derfor, der er en tre-steps proces i FIFA-turneringer, som vi anbefaler benyttes på alle niveauer.

– Først stopper man kampen og det annonceres. Andet trin er, at spillerne forlader banen, mens publikum får besked på, at hvis det fortsætter, vil kampen blive afbrudt. Kampen genoptages, og så i tredje punkt vil kampen blive stoppet helt, hvis det forsætter, og de tre point vil gå til modstanderne. Disse regler bør indføres i alle lande og ligaer, skriver han.

Vinícius Júnior spørger ligapræsident: Hvorfor kritiserer du mig og ikke racisterne?

Præsidenten skriver ikke nærmere om, hvordan kampe og tilskuere skal håndteres, men ved dog godt, at det ikke bliver nogen nem opgave.

– Det er klart, det er lettere sagt end gjort, men vi er nødt til at gøre det, slutter Infantino sin besked på Instagram.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P