Premier League

Brentford får dansk anfører i næste sæson

En af Brentfords mange danskere bliver efter alt at dømme permanent anfører i Premier League-klubben i den kommende sæson.

Christian Nørgaard er ny Brentford-anfører.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er generelt set stor dansk indflydelse i Premier League-klubben, Brentford.

Under den danske manager, Thomas Franks, og hans højre hånd, Claus Nørgaards, ledelse finder man en række danske spillere som Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Mads Roerslev, Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Mikkel Damsgaard i førsteholdstruppen.

Og nu ser det ud til, at én af de ovennævnte dansker-profiler får endnu større indflydelse i truppen fremover. Det bliver nemlig efter alt at dømme en dansker, der fremover skal bære anførerbindet i London-klubben.

Således melder Brentford-reporter hos The Athletic, Jay Harris, på Twitter, at det bliver danske Christian Nørgaard, der fra den kommende sæson vil stå forrest, når Brentford træder ind på grønsværen.

– Thomas Frank bekræftede i går, at Christian Nørgaard bliver Brentfords nye anfører i næste sæson.

– Han kommer til at få en vital rolle med tanke på, at Pontus Jansson vender tilbage til Malmö til sommer, at Ivan Toney har karantæne i otte måneder, og at målmand David Rayas fremtid er uklar, fortæller Jay Harris med henvisning til, at de fire ovennævnte spillere for nuværende er en del af Brentfords ledergruppe i omklædningsrummet.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Men faktisk er det ikke kun Christian Nørgaard, der ser ud til at få markant mere indflydelse i Brentford-omklædningsrummet i den kommende sæson.

Som følge af Pontus Janssons exit, Ivan Toneys karantæne og David Rayas usikre fremtid vil der formentligt blive plads til nogle nye ansigter i ledergruppen.

I hvert fald skulle Thomas Frank have foreslået, at en række konkrete spillere vil tage mere ansvar i den kommende sæson. Her skulle han blandt andet have nævnt Ben Mee, Vitaly Janelt, Bryan Mbeumo og danske Mathias Jensen.

Medie: Trods karantæne vil Brentford tilbyde Toney ny kontrakt

Christian Nørgaard skiftede til Brentford fra italienske Fiorentina tilbage i sommeren 2019. Her var han blandt andet med til at hjælpe Brentford til oprykning fra The Championship til Premier League.

I alt står Christian Nørgaard noteret for 128-kampe i Brentford-trøjen, hvor han har bidraget med fem scoringer og 13 assists.

Nørgaard er fortsat på kontrakt i Brentford frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P