Avis: Manchester City-profil utilfreds med kontraktilbud – PL-konkurrent lurer
Ilkay Gündogan er ikke tilfreds med varigheden af den kontrakt, som Manchester City har tilbudt ham, og det kan nu åbne døren for en af Manchester Citys største konkurrenter i Premier League.
Ilkay Gündogan har kontraktudløb i Manchester City ved udgangen af indeværende sæson.
Og selvom Manchester City-anføreren har været brandvarm med fire mål og en assist i de to seneste Premier League-kampe, så mangler fremtiden fortsat at blive afklaret.
Den manglende afklaring skyldes ifølge tyske Bild, at Ilkay Gündogan ikke er tilfreds med det kontakttilbud, som Manchester City har præsenteret ham for.
Her skulle Premier League-topholdet have tilbudt Gündogan en forlængelse på et enkelt år, men det er altså ikke nok for City-kaptajnen.
Den teknisk velfunderet midtbanespiller er i længere tid blevet sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona, men ifølge Bild har Manchester Citys største konkurrent i Premier League i denne sæson nu også meldt sig på banen.
Således skulle Arsenal, ligesom Barca, være klar til at tilbyde Gündogan en kontrakt på mere end blot et enkelt år.
Arsenal-manager Mikel Arteta har da også et særdeles godt kendskab til City-anføreren fra deres fælles tid i den lyseblå Manchester-klub, og skulle altså være klar til at hente ham.
Real Madrid har vigtig brasilianer tilbage mod Manchester CityIlkay Gündogan kom til Manchester City fra Dortmund tilbage i 2016, og har sidenhen noteret sig for 300 kampe for klubben.
I denne sæson står han noteret for 47 kampe.