Officielt: Cruyff forlader FC Barcelona
Efter et enkelt år i klubben siger Jordi Cruyff farvel til FC Barcelona til sommer, når hans kontrakt udløber.
Cruyff-navnet vil for altid have en særlig plads i FC Barcelona.
Det skyldes mestendels Johan Cruyff, der i fem sæsoner i 1970’erne spillede i klubben, og sidenhen var han cheftræner i klubben i otte sæsoner.
Lidt den samme karriere har sønnen, Jordi Cruyff, taget, men nu slutter det.
Tirsdag har den spanske storklub offentliggjort, at Jordi Cruyff stopper i FC Barcelona ved kontraktudløb 30 juni.
Jordi Cruyff har var fra august 2021 til juli 2022 ansat i klubben som strategisk medarbejder, men siden juli 2022 har han fungeret som sportsdirektør.
Cruyff annoncerede sin beslutning til klubbens præsident på et ‘følelsesladet møde’ tirsdag morgen.
– I hans to sæsoner her har Cruyff spillet en vigtig rolle i at rekonstruere førsteholdet med nogle ekstremt kloge beslutninger. Han har også vist en god egenskab i at skabe gode forhold til klubbens trænerstab, lyder det officielt fra FC Barcelonas side.
Beslutninger er taget, da Cruyff ønsker at forfølge andre professionelle muligheder.
Barca-præsident har genoprettet forholdet: Messi vil BarcaJordi Cruyff tog selv turen op igennem FC Barcelonas akademi i 1990’erne, og i 1994 debuterede han for førsteholdet under ledelse af sin far. Cruyff nåede i alt 54 førsteholdskampe med 11 mål til følge i sin tid i FC Barcelona.
Efterfølgende gik turen over Manchester United til mindre spanske klubber som Celta Vigo, Alavés og Espanyol. I 2010 sluttede han karrieren med et enkelt år i maltesiske Valletta.
Siden karrierstoppet har han fungeret som sportsdirektør i græske AEK Larnaca, israelske Maccabi Tel Aviv, ligesom han har været træner i sidstenævnet samt både kinesiske Dangdai og Shenzhen lige så vel som for det ecuadorianske landshold.