3F Superligaen

AGF går i rette med FCN: Det var ikke AGF-fans

Tre tilskuere havde søndag forvildet sig ned i nærheden af FC Nordsjællands omklædningsrum, men der var ikke, som det fremgik fra FC Nordsjællands side, tale om fans, der forsøgte at trænge ind i gæsternes omklædiningsrum.

AGF kommenterer nu på histiorien om, at der var fans der kom ind i FCN-omklædningsruymmet.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Egentlig havde de ikke tænkt sig at kommentere sagen endnu, men nu gør de det alligevel.

AGF går mandag i rette med FC Nordsjælland og klubbens sportschef, Jan Laursen, der søndag aften kunne berette om ‘AGF-fans i FC Nordsjællands omklædningsrum’.

Det er nemlig langt fra den udlægning, som værterne fra AGF selv har af situationen.

FCN-boss om fan-tumult i omklædningsrummet: Jeg ved ikke, om de var gået forkert eller…

I stedet var der tale om en fejl, hvor tre gæster fra AGF’s VIP-afdeling havde forvildet sig ned i nærheden af gæsternes omklædningsrum.

AGF skriver i en pressemeddelelse:

– Det er korrekt, at tre gæster, der opholdt sig i en nærliggende sponsorlounge, søndag aften ved en fejl fik adgang til en mellemgang ved FC Nordsjællands omklædningsområde, fordi en nødudgang uretmæssigt og ved en fejl blev åbnet.

– Det beklager vi naturligvis, og det beklagede vi også i aftes med det samme overfor FC Nordsjælland – det var en fejl. Og med det samme blev der placeret en vagt foran nødudgangen.

– Men det er ikke korrekt, som FCN’s Jan Laursen beskriver i flere medier, at de tre gæster kom ind i FCN’s omklædningsrum. De kom tværtimod til at åbne en dør til en mellemgang til omklædningsrummene, og døren var lukket ind til FCN’s omklædningsrum, hvilket Laursen også selv bekræfter i et af de flere interviews, han gav efter kampen.

Mål og Highlights: Se sen AGF-scoring aflyse FC Nordsjælland-fest i Aarhus

– Selve episoden blev meget hurtigt løst, og øjensynligt var der ingen af FCN’s spillere, der oplevede den – endsige overhovedet bemærkede det – da de sad bag en lukket dør, hvilket FCN-spiller Mads Bidstrup bekræftede efter kampen.

– Og det er også vigtigt at understrege, at det ikke var AGF-fans, ”der forsøgte at trænge ind i FCN’s omklædningsrum”, som det blev udlagt af FCN’s sportschef, men derimod tre VIP-gæster, der ved et uheld kom på afveje og altså kom til at åbne en nødudgang.

AGF-fans i udeafsnit

FC Nordsjællands sportschef bemærkede søndag aften ligeledes, at udebaneafsnittet delvist var blevet lukket op for hjemmeholdets fans, men også her har Jan Laursen, ifølge AGF, galt fat i sammenhængen.

AGF-fans i FCN’s omklædningsrum ved pausen

Her må der have været tale om en kommunikationsbrist hos Farum-klubben, lyder det fra søndagens værter:

– Der blev også søndag aften rettet kritik af, at der sad AGF-fans ved siden af FC Nordsjællands fans i udebaneafsnittet. Normalt er kapaciteten 1.500 i udebaneafsnittet, men da FCN’s forventede fremmøde var omkring 200 personer, aftalte de to klubbers sikkerhedschefer i ugen op til kampen, at kun afsnittet D6 Nedre skulle allokeres til FC Nordsjælland, mens resten af det normale udebaneafsnit kunne sælges til hjemmeholdets tilskuere.

– Der var altså tale om en aftale mellem de to klubber som så åbenbart ikke var nået frem til FCN’s sportschef.

– Den ordning betød, at hele afsnittet blev udsolgt, og hele arrangementet forløb i god ro og orden, hvor sikkerheden var i højsædet. Ja, de to holds fans i afsnittet havde en fest sammen i en god og hyggelig stemning, og samarbejdet og den gode fanoplevelse blev også positivt bemærket blandt tilhængerne og på de sociale medier

– Så i stedet for at rette en forfejlet kritik af noget, der allerede var aftalt mellem klubberne, burde FC Nordsjælland glæde sig over, at de to fangrupperinger sammen kunne finde ud af at skabe en festlig kulisse for kampen. Det var god markedsføring for 3F Superliga-produktet og for den flotte tilskuerfremgang, som hele 3F Superligaen oplever i denne sæson.

I alt 18.173 tilskuere overværede søndagens 1-1-kamp – en kamp som i øvrigt, som ventet, satte ny tilskuerrekord i den danske Superliga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P