LaLiga

‘AC’ og Barça er mestre efter komfortabel sejr over bysbørn

FC Barcelona kan søndag aften kalde sig for spanske mestre efter en sejr over bysbørnene fra Espanyol, som havde Martin Braithwaite med fra start.

Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Andreas Christensen og FC Barcelona er spanske mestre.

Det står klart, efter de vandt 2-4 over Martin Braithwaites Espanyol på udebane, som også har rødder i Barcelona.

Derfor har de heller ikke langt hjem, når de skal fejre mesterskabet i LaLiga, hvor der stadig er fire kampe tilbage af sæsonen.

Robert Lewandowski var på pletten to gange, og også Alejandro Balde leverede en solid præstation med sit første mål i Barça-trøjen og et oplæg.

Jules Koundé scorede også sit første mål for FC Barcelona, da han headede udeholdet på 0-4.

Espanyols to mål blev scoret af henholdsvis Javi Puado, der lobbede den over Marc-André ter Stegen mellem stængerne, og Joselu, der fulgte op på et stolpeskud.

Søndagens sejr betyder, at Barça har 14 point ned til andenpladsen fra Real Madrid, der maksimalt kan nå 12 point på de sidste fire kampe.

Det er det 27. mesterskab, FC Barcelona vinder.

Comeback: Tidligere Barça-spiller kørt i stilling – tætte forhandlinger om stillingen som sportsdirektør

FC Barcelona kan fejre mesterskabet hjemme på Camp Nou i næste spillerunde, når de møder Real Sociedad lørdag den 20. maj. Der er kickoff klokken 21:00, og kampen vises på TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P