Premier League

Journalist: Flere PL-klubber lurer på Roma-stopper

Ifølge den troværdige transferjournalist, er flere spejdere for Premier League klubber sendt til Rom for at kigge på en brasiliansk centerback.

Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

José Mourinhos projekt i AS Roma synes at gå op og ned.

En syvende plads i Serie A og den ene fod i Europa League-finalen er realiteten i den romerske klub med kun få kampe tilbage af sæsonen.

Nede i Rom spiller en 24-årig brasiliansk midtstopper til dagligt. Han hedder Roger Ibañez, og han skiftede til AS Roma fra Atalanta i sommeren 2021 for den nette sum af 67 millioner kroner, efter Roma har haft lånt ham sæsonen inden.

Efter solide præstationer under Murinho er Ibañez’ værdi steget markant, og ifølge transfermarkt.com kan han skifte videre for hele 225 millioner kroner, inden hans kontrakt udløber i sommeren 2025.

Det skulle flere Premier League-klubber angiveligt være villige til at betale, hvorfor de har sendt talentspejdere afsted for at holde øje med forsvarsspilleren.

Det mener den troværdige transferjournalist Fabrizio Romano at vide.

Romano melder intet yderligere om, hvilke klubber der er interesseret i Roger Ibañez, der i alt har spillet 144 kampe i Roma-trøjen og tilmed scoret ni mål.

Europa League-oversigt: Roma snupper snæver sejr, mens Juve og Sevilla spiller uafgjort

Sæsonen lakker mod enden i de europæiske ligaer, og i Serie A kan flere hold nå de eftertragtede Champions League-pladser – heriblandt AS Roma.

De skal prøve kræfter med Bologna søndag den 14. maj på udebane. Kampen starter klokken 18:00, og du kan se med på TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P