International Fodbold

Maxsø-holdkammerat suspenderet for matchfixing

Colorado Rapids brasilianeren Max Alves er taget af holdet, i den amerikanske klub, mens han undersøges for matchfixing.

Colorado Rapids brasilianske kantspiller, Max Alves, er suspenderet af klubben, mens han undersøges for matchfixing.
Foto: Kelley L Cox/Reuters/Ritzau Scanpix

Andreas Maxsø og Colorado Rapids må undvære den brasilianske wing Max Alves.

Den 21-årige brasilianer, der kom til MLS-klubben fra hjemlandets Flamengo i januar 2022, er blevet suspenderet af klubben.

Det sker, mens MLS foretager en efterforskning for formodet matchfixing fra brasilianerens side.

Colorado Rapids sætter ikke selv navn på spilleren, men skriver:

– Vi kender til rapporter om en Colorado Rapids-spiller, der sættes i forbindelse med ulovlig sports-væddemål. Sådanne sager tager vi seriøst, og vi vil altid forsøge at beskytte sportens integritet.

– Den pågældende spiller er blevet fjernet fra al holdets aktivitet, mens MLS undersøger sagen, lyder det fra Denver-klubben.

Ifølge amerikanske ESPN sigtede politiet i den brasilianske delstat Goia onsdag 16 personer, herunder syv professionelle fodboldspillere, for formodet matchfixing.

Maxsø retter skarpt kritik af ‘CV’: Overholdt ikke aftalen!

Det er det brasilianske medie O Globo, der sætter navn på Colorado-spilleren MAx Alves, som mediet skriver har modtaget 12.000 dollars (81.000 kroner) for at modtage et gult kort i en kamp mod LA Galaxy den 17. septemeber 2022. Det gule kort fik han cirka 90 sekunder efter sin indskiftning i kampen.

Derudover har Alves angiveligt sat den tidligere Houston Dynamo-spiller, Zeca, i forbindelse med selvsamme organisation, som han selv modtog penge fra.

MAx Alves har spillet 43 kampe for Colorado Rapids, siden han kom til klubben i januar 2022. Senest spillede han fuld tid i søndagens kamp mod LA Galaxy, en kamp Rapids vandt 1-3.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P