Champions League

Elkjær og Laudrup revser Kjær: Det var virkelig ikke godt!

Preben Elkjær og Michael Laudrup var bestemt ikke imponeret over præstationen fra den danske landsholdsanfører i Champions League-semifinalen mod Inter.

Michael Laudrup og Preben Elkjær var virkelig ikke imponeret over Simon Kjærs præstation i Champions League-semifinalen mod Inter.
Foto: Roberto Bregani/EPA/Ritzau Scanpix / Wiki commons

Ingen af AC Milans spillere har formentlig gået fra Champions League-semifinalen tirsdag med tilfredshed.

Sidste sæsons italienske mestre tabte 0-2 til by-rivalerne fra Inter, og forud for returopgøret i næste uge, ser en plads i finalen nu pludselig urealistisk ud.

Inter havde allerede efter 11 minutters spil bragt sig foran 0-2, og efter en halv times spil kunne det være blevet 0-3, da den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, begik straffespark.

Video: Se Simon Kjær ånde lettet op – VAR afblæser Inter-straffespark

Efter et tjek ved VAR-skærmen på sidelinjen blev straffesparket dog annulleret, men selvom Kjær altså slap med skrækken, så var det langt fra nogen god præstation fra den blonde dansker.

– Hvis han er generalen i forsvaret, så må han tage en stor del af ansvaret for det, der skete i første halvleg. Det var virkelig-virkelig ikke godt.

– I det hele taget synes jeg ikke, at Simon Kjær på noget tidspunkt havde fat i en modspiller, han stod aldrig tæt på en modspiller, han var altid langt væk fra der, hvor der skete noget – en virkelig dårlig kamp, lød det efter kampen fra Viasats ekspert Preben Elkjær.

Mål og Highlights: Se Inter spille sig millimeter fra CL-finalen på tre minutter mod AC Milan i højspændt semifinale-brag

Den tidligere landsholdsangriber og mangeårige spiller i Serie A bakkes op af sin tidligere landsholdskammerat, Michael Laudrup, som heller ikke var imponeret over semifinalernes eneste danske islæt.

– Det var skuffende. Jeg synes hele forsvaret så skidt ud. Theo Hernandez starter med at lave et kæmpe frispark efter ti sekunder, [Davide] Calabria står også rigtig skidt i billedet.

– Der skal virkelig arbejdes med noget, for ét er, at de skal op og score minimum to mål, men de skal altså starte med at få styrket forsvaret, lød det fra Laudrup.

Mens en plads i Champions League-finalen ikke umiddelbart ligger ligefor længere, så skal AC Milan også stramme sig an, hvis de skal kvalificere sig til turneringen efter sommerferien.

Med fire kampe tilbage ligger de syvdobbelte vindere af turneringen nemlig kun nummer fem i Champions League, og også her er det lokalrivalerne fra Inter, der med to point mere har sat sig på ligaens sidste Champions League-adgangsgivende plads – fjerdepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P