Dortmund-stortalent ude for sæsonen
Dortmund-cheftræner Edin Terzic kunne på torsdagens pressemøde fortælle, at stortalentet Jamie Bynon-Gittens igen døjer med en skulderskade.
Der venter tre uhyre vigtige kampe for Dortmund de kommende tre weekender.
Desværre må Die Schwarzgelben undvære stortalentet Jamie Bynoe-Gittens i alle tre kampe.
Den 18-årige englænder, der i denne sæson har fået sit helt store gennembrud i Ruhr-klubben, har vedvarende problemer med sin skulder, og nu holder det ham ude for resten af indeværende sæson som minimum.
– Jamie Bynoe-Gittens er den eneste spiller som endegyldigt er ude af kampen (mod Mönchengladbach lørdag, red.). Han blev skadet til træning og har været igennem en operation i sin skulder. Han vil ikke være til rådighed for os de kommende uger og måneder, lyder det på dagens pressemøde en smule upræcist fra cheftræner Edin Terzic.
Den 18-årige englænder kom til Dortmunds ungdomsafdeling i sommeren 2020, og i sommeren 2021 blev han rykket op på tyskernes førstehold.
Han debuterede allerede i Bundesligaen i april sidste år, hvor han fik spilletid i fire af Dortmunds sidste fem kampe.
Drømmen lever i Dortmund: Viser hvor vanvittigt det erI denne sæson sæsondebuterede han i Bundesligaens anden runde, hvor han bare 13 minutter efter sin indskiftning udlignede til 1-1 mod Freiburg i en kamp, som Dortmund i sidste ende vandt 1-3.
Det gav ham spilletid i de efterfølgende tre kampe, hvorefter han blev ramt af en skulderskade, som han nu igen døjer med. I første omgang holdt skulderskaden ham ude af ti kampe og resten af efterårssæsonen i Bundesligaen. Til gengæld var han tilbage med en scoring, da Dortmund åbnede 2023 med en 4-3-sejr over Augsburg i januar.
Bynoe-Gittens har spillet ungdomsfodbold i både Reading og Manchester City, inden turen gik til Tyskland i septemeber 2017.