
Napoli-præsident med klar besked til United og Chelsea
Napoli-præsidenten, Aurelio De Laurentiis, har dårlige nyheder til de håbefulde klubber, der håber på, at kunne skrive under med Victor Osimhen denne sommer.

Han har været helt ustoppelig i denne sæson – og i torsdags scorede han det mål, der endegyldigt afgjorde det italienske mesterskab i Napolis favør.
Der er selvfølgelig tale om den formstærke Napoli-angriber, Victor Osimhen, der med sine præstationer har gjort sig eftertragtet af flere store Premier League-klubber.
Her er der tale om klubber som Manchester United og Chelsea, der begge står og mangler en skarp top-angriber.
Men hvis man ønsker, at skrive under med den nigerianske fodboldspiller denne sommer skal man altså lige overtale Napoli-præsidenten, Aurelio De Laurentiis, først – han har nemlig helt andre planer:
– Jeg sælger ikke Victor Osimhen til sommer – no way, siger han kort og kontant ifølge det britiske medie Metro.
Meget kunne altså tyde på, at den ombejlede angriber bliver endnu en sæson i det italienske.

Osimhen har over denne sæson i Serie A i været direkte involveret i 27 mål over 27 kampe – 22 mål og fem assists.