Mål, mål, mål: Guardiola og Haaland i historiebøgerne
Manchester City vandt onsdag aften over West Ham med 3-0. Det blev en sejr, der var lidt anderledes end de mange andre under Pep Guardiola.
Pep Guardiola får af mange ros for at være verdens bedste nuværende manager på kloden.
Andre mener, at han kun træner de bedste hold, og derfor har det nemmere.
Én ting de fleste nok kan blive enige om er, at hans Manchester City-hold spiller seværdig fodbold. Det kan målene, der er scoret under ham som manager, i hvert fald bevise.
For med onsdagens sejr på 3-0 over West Ham rundede City også et skarpt hjørne under den spanske manager.
Det tredje mål var nemlig også mål nummer 1000 i alle turneringer, City har scoret med Pep Guardiola ved roret, siden han kom til klubben i 2016.
Det i sig selv er ganske imponerende. Men når man holder det oppe mod, at i den tidsperiode, hvor han har været manager for de lyseblå, er det næstmest scorende Liverpool med deres 797 mål, ja så bliver det kun endnu mere enestående.
Som om den præstation ikke var nok, så blev Erling Haaland også historisk, da han med sit mål til 2-0 kom op på 35 Premier League-scoringer i denne sæson.
Det er det meste af en enkelt spiller i Premier Leagues historie.
Han rykkede dermed én kasse over både Alan Shearer og Andy Cole, der hver især lavede 34 mål. Dog på sæsoner, hvor man spillede 42 kampe i den bedste engelske række og ikke 38 kampe, som de gør nu.
Se målene øverst i artiklen.
Mål og Highlights: Se Haaland blive historisk i sikker sejr for Manchester CityMed sejren over West Ham, kom Manchester City også tilbage på førstepladsen i Premier League, hvor de nu blot fem kampe fra at kunne krones som mestre for tredje sæson i træk.