Premier League

Klopp tror ikke længere på top-4: Det betyder ingenting

Liverpool er inde i en god stime i Premier League, men det er for sent, vurderer klubbens manager, Jürgen Klopp.

Jurgen Klopp tror ikke længere på, at Liverpool kan nå at sikre sig en plads i Top-fire og dermed få adgang til Champions League.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Fem sejre i træk, men det er for sent.

Liverpool har med 1-0-sejren over Fulham onsdag taget fire étmålssejre i træk i Premier League, og det har fået dem til at avancere.

Da Jürgen Klopps mandskab 1. april tabte 4-1 til Manchester City var det tvivlsomt, om holdet overhovedet ville have sikre billet til europæisk fodbold, men nu nærmer de sig så småt de fire øverste pladser, der giver adgang til næste sæsons Champions League.

Den mulighed tror manager Jürgen Klopp dog ikke for alvor på.

– Nej det føler jeg ikke, men det betyder ingenting, for det er ikke interessant, hvad jeg føler. Det handler om sandsynligheden, og hvis Newcastle og specielt Manchester United vinder alle deres kampe, så har vi ikke nogen chance, lød det fra Klopp efter torsdagens sejr.

Liverpool har fire kampe tilbage i Premier League i denne sæson, og de har fire point op til Manchester United på fjerdepladsen og seks point op til Newcastle på tredjepladsen, men Klopps mandskab har spillet to kampe mere end Manchester United og én mere end Newcastle.

Selvom Jürgen Klopp har helt styr på, hvordan tabellen ser ud over Liverpool, så har han også et øje på særligt ét hold under Liverpool i tabellen.

Mål og Highlights: Se Liverpool holde live i drømmen med smal sejr over Fulham

– Hvis Brighton vinder alle deres kampe, så er de foran os. Sådan er situationen. Vi er nødt til bare at vinde fodboldkampe, og så kan vi i sidste ende se på tabellen. Lige nu er jeg virkelig glad for vores udvikling og den retning, vi er på vej i, lyder det fra Klopp.

Brighton har spillet hele tre kampe færre end Liverpool i denne sæson, så selvom klubben fra sydkysten lige nu er nummer otte, så har de kun syv point op til Liverpool på femtepladsen.

Brighton og Manchester United mødes torsdag aften, men hvem Klopp holder med i den kamp, melder historien ikke noget om.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P