United-legende indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame
Efter Sir Alex Ferguson tidligere på året blev indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame er samme ære onsdag tilfaldet en anden Manchester United-legende.
Han er én kamp fra at være i top-10 over spillere med flest kampe i Premier League.
Nu kan Rio Ferdinand i stedet bryste sig af at være blevet indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame.
Den tidligere West Ham, Leeds United, Manchester United og QPR-forsvarsspiller følger dermed i sporene på trænerlegenderne Sir Alex Ferguson og Arsene Wenger, der tidligere på året blev indlemmet.
De største nogensinde? Legendariske PL-managere begge optaget i Hall of FameStørst succes havde Rio Ferdinand i Manchester United, hvor han efter i alt 455 optrædener var blevet engelsk mester seks gange, ligesom han undervejs vandt Champions League en enkelt gang samt den engelske ligacup tre gange.
Ferdinand huskes i særdeleshed for sit makkerskab med serbiske Nemanja Vidic, som han hele 197 gange stod ved siden af i Uniteds midterforsvar.
Rio Ferdinand modtog i 2003 en otte måneder lang doping-karantæne for at have misset en dopingkontrol. Den karantæne betød, at han missede op mod 30 kampe for Manchester United og det engelske landshold.
Ferdinand har spillet én kamp færre end Phil Neville og fire kampe færre end landsholdskollegaen Jamie Carragher, der med henholdvis 505 og 508 kampe i Premier League er nummer ti og ni på listen over spillere med flest kampe i Premier League.
Det ventes at der optages yderligere to spillere i Premier Leagues Hall of Fame onsdag, og dermed vil der i alt være 21 medlemmer af den eksklusive klub.
Her er de nominerede til Premier Leagues Hall of Fame 2023Følgende medlemmer er nu en del af Premier Leagues Hall of Fame:
Premier League Hall of Fame indlemmelser 2021:
Alan Shearer
Thierry Henry
Eric Cantona
Roy Keane
David Beckham
Dennis Bergkamp
Frank Lampard
Steven Gerrard
Premier League Hall of Fame indlemmelser 2022:
Patrick Vieira
Wayne Rooney
Ian Wright
Peter Schmeichel
Paul Scholes
Didier Drogba
Vincent Kompany
Sergio Agüero
Premier League Hall of Fame indlemmelser 2023:
Sir Alex Ferguson
Arsene Wenger
Rio Ferdinand
Som udgangspunkt er der to kriterier, en spiller skal leve op til, hvis han denne vil gøre sig forhåbninger om en nominering og en indlemmelse i Hall of Fame.
Først og fremmest skal spilleren være fodboldpensioneret fra og med 1. januar 2023, ligesom spilleren skal have spillet minimum 250 kampe i Premier League.
Dog kan der ses bort fra disse kriterier, hvis én af følgende milepæle er opnået:
– 200 PL-kampe for én klub
– Været valgt til et Årtiets hold i PL eller 20-års jubilæumsholdet
– Vundet enten PL-Golden Boot eller Golden Glove
– Kåret til årets spiller i PL
– Vundet tre PL-titler
– Scoret 100 PL-mål
– Holdt målet rent i 100 PL-kampe
Det er kun spillernes bedrifter i Premier League, der tages i betragtning, når en ny spiller nomineres og indlemmes i Hall of Fame. Hvad personerne har præsteret på deres respektive landshold eller i andre ligaer, har således ingen indflydelse.