Premier League

Ten Hag giver opdatering om skadessituation i United: Han er snart klar

Manchester United har døjet med mange skader i denne sæson. Erik ten Hag har selv bebrejdet det tætte kampprogram, men nu lysner det.

Erik ten Hag mener, at Manchester United har det værste program af alle i Premier League.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

En sejr torsdag ude mod Brighton vil så godt som sikre Manchester United top fire i Premier League, og dermed sikre Champions League-fodbold næste sæson.

I weekenden vandt United 1-0 over Aston Villa, og som det ser ud nu, er der ikke kommet nogle nye skader til holdet. Dog må de stadig undvære flere spillere.

Det fortæller Manchester Uniteds hollandske manager, Erik ten Hag, forud for kampen mod Brighton.

Alejandro Garnacho, der netop har underskrevet en forlængelse med United, blev skadet tilbage i marts måned, da De Røde Djævle spillede mod Southampton.

Han er begyndt at træne med holdet igen på Uniteds træningsanlæg, Carrington, men er endnu ikke klar til kamp, fortæller Ten Hag.

– Jeg tror vi når at få en træning mere inden kampen, men jeg tror det er for tidligt for ham (Alejandro Garnacho, red.). Han mangler at komme i form. Han har brug for mere træning, og derefter vil han indenfor kort tid være klar igen, siger Ten Hag til Manchester Uniteds hjemmeside.

Ungt supertalent: United-stjerne er som en far for mig

Scott McTominay og Raphael Varane er også begge stadig ude med skader. De vil ikke komme i spil mod hverken Brighton eller næste kamp mod West Ham. Derefter, er der dog mulighed for, at få dem i spil igen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P