Premier League

Journalist: United-bejler vil hente tre franske stjerner – heriblandt Mbappé

Sheikh Jassim har angiveligt budt 5 milliarder pund for Manchester United, og han har ikke tænkt sig at lukke pengepungen der, skulle buddet blive accepteret.

Manchester Uniteds potentielt nye ejer vil hente Kylian Mbappe, Eduardo Camavinga og Kingsley Coman
Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det skal ikke komme an på pengene, hvis det står til Sheikh Jassim.

Skulle Qatari-buddet på omkring 42 milliarder kroner blive accepteret af Manchester United, vil det angiveligt ikke sprænge budgettet.

Sheikh Jassim har nemlig i sinde at hente hele tre stjerner til den røde del af Manchester – og de spiller allesammen på det franske landshold. Det skriver den tyske journalist Christian Falk, som til dagligt er fodboldredaktør på avisen BILD.

Den første af de franske spillere er Bayern Münchens Kingsley Coman, der normalt huserer på den venstre kant i den tyske storklub – altså samme position som Marcus Rashford.

Listen inkluderer også Real Madrids unge stjerneskud Eduardo Camavinga, som er blevet brugt flittigt af Carlo Ancelotti i den spanske hovedstad denne sæson, hvor han kom til fra Rennes i sommeren 2021.

Sidste navn på listen er også det største. Får Sheikh Jassim sin vilje, skal selveste Kylian Mbappé også skifte Ligue 1 og PSG ud med Premier League og Manchester United.

Følg Campo på Facebook

Den franske bomber har i alt spillet 255 kampe i den franske hovedstad, hvor han har nettet hele 206 gange og lagt op til 97 mål i alle turneringer.

De tre stjerner har en samlet markedsværdi på 2,27 milliarder kroner ifølge transfermarkt.com.

Medie: Messi er færdig i PSG

Manchester United skal næste gang i aktion i Premier League torsdag den 4. maj mod Brighton. Kampen starter klokken 21:00 og vises på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P