Premier League

Medie: Dansk cheftræner på blokken i Tottenham – og det er ikke Thomas Frank

Ifølge ESPN indeholder Tottenhams liste over mulige managere en dansker, der til daglig gør sig i Bundesligaen.

Tottenham Logo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tottenham arbejder i øjeblikket på at finde en ny manager.

Det gør de efter, de opsagde samarbejdet med Antonio Conte. Derefter trådte Cristian Stellini til som midlertidig løsning. Han måtte dog også pakke sine sager, da Tottenham led et smertelidt nederlag på 1-6 mod Newcastle.

Derfor er det nu Ryan Mason, der for anden gang i karrieren midlertidigt har tøjlerne i Tottenham. Nu florerer rygterne dog om, at en dansker kan overtage disse tøjler.

For godt nok er favoritten til at blive den næste manager på Tottenham Hotspur Stadium Julian Nagelsmann, men ifølge det amerikanske medie ESPN, er der dog også en dansker på listen over mulige arvtagere.

Det skulle angiveligt være Bo Svensson, der til daglig er cheftræner i Mainz 05, der står på denne liste.

Tottenham skulle være meget imponeret over, hvad danskeren har fået ud af Mainz, både når man ser på spillermaterialet og økonomien.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Samtidig er de også klar over, at Svensson har spillet under Jürgen Klopp, hvor han eftersigende allerede dengang stod i lære hos tyskeren.

Foruden Bo Svensson, skulle listen også indeholde navne som Arne Slot, der er cheftræner i Feyenoord, Roberto de Zerbi fra Brighton og Ange Postecloglou, der står ved roret i Celtic.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P