Premier League

Spurs-vikar er ikke i tvivl: Jeg er klar til at tage jobbet permanent

Tottenhams nyansatte midlertidige manager, Ryan Mason, føler sig rustet til jobbet i spidsen for klubben - både midlertidigt og permanent.

Ryan Mason føler sig klar til at overtage jobbet som Tottenham-manager permanent.
Foto: Adrian Dennis/Reuters/Ritzau Scanpix

Svingdøren har haft sit at se til på det seneste i Tottenham.

Efter fyringen af Antonio Conte den 28. marts blev italienerens assistent og landsmand Cristian Stellini hyret til jobbet som manager sæsonen ud.

Men heller ikke Stellini, mente Tottenham-ledelsen, var den rigtige til jobbet, hvorfor man efter ydmygelsen på St. James’ Park mod Newcastle også gav ham sparket.

Nu er klubbens assistenttræner, 31-årige Ryan Mason, for anden gang i klubbens historie blevet hyret ind som midlertidig manager for sæsonen, og står det til ham, så kan han sagtens tage sig af jobbet permanent.

– Jeg føler mig klar til det. Jeg ved, jeg er klar. Står vi i den situation, så betyder det, at vi har gjort et godt stykke arbejde, men det ligger fire-fem uger ude i fremtiden. Lige nu har vi fokus på de to næste kampe, svarede Mason, da han blev spurgt til muligheden for at overtage jobbet permanent.

Som sagt har Ryan Mason en gang før stået i spidsen for Tottenham på midlertidig basis, da han overtog jobbet fra José Mourinho i april 2021.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Her blev det til syv kampe i spidsen for Spurs, som udmøntede sig i fire sejre, tre nederlag og et samlet pointsnit på 1,71 per kamp.

Nu har Mason fået mulighed for at vise sit værd igen, og den første udfordring venter allerede torsdag aften, når Tottenham tager imod Manchester United klokken 21:15.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P