Premier League

Ten Hag om Kane: Hans indflydelse er indlysende

Harry Kane bliver på rygteplan sendt til Manchester United til sommer, men torsdag står han overfor netop Manchester United.

Manchester United-manager Erik ten Hag forholder sig inden kampen mod Tottenham til angriberen Harry Kane, som rygtes til Manchester United til sommer.
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Måske er det hans sidste kamp mod Manchester United.

Tottenham-angriberen Harry Kane står torsdag overfor den klub, som han i stadig stigende grad bliver rygtet til.

Derfor blev Manchester United-manager, Erik ten Hag, selvsagt også spurgt ind til den engelske landsholdsanfører på sit pressemøde forud for kampen.

– Hans indflydelse for Spurs er ret indlysende, det har vi selvfølgelig en plan for, og på hjemmebane gjorde vi det rigtig godt.

– I morgen har vi også brug for en rigtig god plan. Man er nødt til at forsvare som et hold, og han er en virkelig klog spiller, så [man må] ikke tillade ham at komme til situationer, hvor han kan få en stor indflydelse på kampen, sagde Ten Hag uden at komme ind på transfersnakken vedrørende Kane.

Mål og Highlights: Se det totale Tottenham-kollaps, da Newcastle vandt med 6-1

Tottenham kommer til kampen mod Manchester United med et særdeles kedeligt 6-1-nederlag til Newcastle i bagagen.

– Det er åbenlyst, at de led et virkelig skidt nederlag, og selvfølgelig er de vrede, og det kan bære brændstof til at slå tilbage. Men det handler om os. En modstander må aldrig være mere sulten, end vi er.

– Sådan forbereder vi os til kampen, og vi er nødt til at være klar fra start og oppe på tæerne, så vi kan dominere og diktere spillet, lyder det fra Manchester United-manageren.

Kampen mellem Tottenham og Manchester United sparkes igang på Tottenham Hotspur Stadium klokken 21:15 torsdag aften. Kampen kan ses på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P