3F Superligaen

Neestrup om Cornelius’ skade: Mest af alt synd for ham selv

Andreas Cornelius udgik med en skade mod AGF, der i værste fald holder ham ude resten af sæsonen. Hans træner, Jacob Neestrup, mener, at det er synd for ham.

F.C. København står til at mangle Andreas Cornelius de næste par uger i Superligaen.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sølle syv minutter.

Så lang tid gik der, fra Andreas Cornelius blev skiftet ind mod AGF, til han blev skiftet ud med en muskelskade, der i værste fald holder ham ude resten af sæsonen.

Skaden ærgrer F.C. København-træneren, Jacob Neestrup, der må undvære en vigtig spiller i de afgørende uger af sæsonen, hvor holdet både kæmper med om det danske mesterskab og pokaltitlen:

– Det er selvfølgelig ærgerligt for F.C København, at Andreas ikke kan bidrage, men mest af alt er det synd for ham selv, siger Jacob Neestrup.

– Han ved, at han er en vigtig spiller for vores hold, og derfor ønsker han at bidrage så meget som overhovedet muligt. Det har ikke været nemt for ham den seneste periode, og vi føler alle med ham og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe ham tilbage på banen i enten denne eller næste sæson.

FCK med trist skadesnyt om Cornelius

Første kamp FCK må undvære Cornelius er pokalsemifinalen mod FC Nordsjælland onsdag aften. Kampen starter kl 18 og kan ses på DR2 og DR TV.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P