3F Superligaen

Mads Bidstrup med genial historie fra sin tid i RB Leipzig: Var greenkeeper i en uge som straf

Som straf måtte Mads Bidstrup i sin tid i RB Leipzig gemme fodboldstøvlerne væk i en uge, og i stedet trække i en greenkeeper-jakke.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mads Bidstrup må efterhånden være det bedste bud på en græsekspert blandt danske fodboldspillere.

I FC Nordsjælland har han i hvert fald stiftet bekendtskab med kunstgræs, mens han i Brentford, som han lige nu er udlejet fra, kender til det ‘rigtige’ græs – noget, som han naturligvis også kender fra alverdens andre steder.

Men ekspertrollen kan han måske især tage på sig, fordi han også har været greenkeeper tidligere i karrieren.

Jo, den er god nok. Ganske vist kun i en uge som straf, men her fik han altså også lov til at komme de grønne strå en hel del nærmere.

Det fortalte han mandag aften i Viaplay-programmet Offside.

– Jamen, det går så galt i Leipzig til sidst. Jeg er simpelthen så langt væk mentalt. Der er simpelthen for mange ting, der er gået galt. Ja, der er nogle vilde historier dernede fra, fortalte Mads Bidstrup i Offside-studiet, hvorefter han hurtigt blev opfordret til at dele ud af de vilde historier.

FCN-profilen var ikke sen til at følge op på opfordringen og gik straks i gang med at fortælle om en episode, som udspillede sig op til jul nede i den tyske klub.

Op til juleferien døjede han med betændelse i hælen, og Mads Bidstrup aftalte derfor med RB Leipzigs fysiske stab, at han ikke skulle igennem de samme løb som de øvrige spillere under juleferien, så han kunne komme skaden til livs.

Planen lykkedes og Mads Bidstrup blev sin hælskade kvit, og var endda stadig i god form – så langt så godt.

Da han troppede op i RB Leipzig efter juleferien var det hele måske så alligevel ikke helt så godt, som han ellers gik og troede.

– De valgte så at tænde fuldstændig af, fordi jeg ikke havde lavet alle løbene. Så jeg blev kaldt til møde.

Inden mødet stod Mads Bidstrup og kunne kigge ind i mødelokalet gennem en glasvæg – og det var ikke ligefrem det ønskede syn, han stod med foran sig.

– Jeg får et chok, da jeg kigger ind. Alle trænere er der. Mentaltræner, målmandstræner, assistent og chef. Det er alle, og de går fuldstændig amok inde i det her lokale.

– Jeg tænkte “hvad fanden holder de møde om derinde” – det var vanvittigt.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Kort tid efter blev mødelokalet tømt – næsten. Cheftræneren og assistenten blev tilbage, og Mads Bidstrup blev kaldt ind.

– Der får jeg så at vide, at “vi har lige haft møde om, hvad din straf skal være”.

– Først fik jeg en straf på 700 euro eller sådan noget. Og så siger han så efter, at “vi har også valgt at give dig en straf, hvor du skal have en uge sammen med greenkeeperne i Leipzig”, fortæller Mads Bidstrup til stor undren hos de øvrige i Offside-studiet.

– Så kiggede jeg op og sagde “nå, greenkeeper. Hvad indebærer det?”.

Følg Campo på Facebook

Her lød svaret, at Mads Bidstrup i den kommende uge skulle møde ind klokken syv om morgenen sammen med greenkeeperne i klubben.

– Den første dag, da jeg møder mandag morgen – og jeg er lige begyndt at træne sammen med førsteholdet – så får jeg sådan en greenkeeper-jakke på og går ind sammen med drengene, når han at sige, inden Kenneth Emil Petersen, Ken Ilsø og Mads Laudrup slap tøjlerne og brød ud i latter.

Mads Bidstrup fortalte efterfølgende om de opgaver, han fik i sin tid som greenkeeper i RB Leipzig, hvilket blandt andet indebar at fjerne ukrudt og måle pH-værdien i græsset – noget, som kun førte til endnu flere grin fra tilhørerne i studiet.

Du kan se hele Mads Bidstrups fortælling om den lettere bizarre uge i RB Leipzig i videoen øverst i artiklen.

Bidstrup om skifte til FCK: Ville være nemt for mig

Mads Bidstrup fandt vej til RB Leipzig, da han i begyndelsen af 2018 blev solgt fra F.C. København.

Som man kan høre i videoen endte opholdet i Bundesliga-klubben dog langt fra som en udpræget succes, og i sommeren 2020 gik turen til Brentford.

Det er fortsat Brentford, som ejer den 22-årige midtbanespiller i dag, selvom Mads Bidstrup i denne sæson har gjort sig bemærket som en af Superligaens største profiler med sine præstationer på FC Nordsjællands midtbane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P