Europæisk Fodbold

Ryan Reynolds’ Wrexham drømmer stort efter oprykning: Vi vil holde den slags fester hvert år

Wrexham er sikret oprykning til League Two, men ambitionerne stopper langt fra her for den gamle walisiske traditionsklub.

Ryan Reynolds, Wrxeham oprykning.
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

‘The sky is the limit’.

Det gamle udtryk kan næppe bruges i en mere passende sammenhæng, end til at beskrive Wrexhams ambitioner og drømme – det gør de i hvert fald selv.

Den gamle walisiske klub sikrede sig lørdag oprykning til League Two, og tager dermed afsked med den såkaldte ‘non-league’-fodbold efter 15 år.

Oprykningen og den rekordstore pointhøst er dog blot et skridt i den rigtige retning for Wrexham, der efterhånden er blevet verdenskendt med Ryan Reynolds og Rob EcElhenney som ejere.

De to skuespillere overtog ejerskabet af Wrexham i 2021, og har siden transformeret klubben til en større succes både på og udenfor banen.

The Athletic har i kølvandet på Wrexhams oprykning i weekenden taget en snak med klubbens direktør, Humphrey Ker, som ganske enkelt allerede drømmer sig videre ud i fremtiden.

– Vi har fornemmelsen af, at ‘sky is the limit’ for Wrexham.

– Du kan se på den mængde af mennesker, vi har haft inde på stadion hele sæsonen.. og alle de folk, som ventede udenfor stadion (lørdag under oprykningskampen, red.). Folk kunne ikke få en billet.

– De havde bare lyst til at være i byen, tæt på stadion og tæt på der, hvor det hele skete, siger Humphrey Ker.

Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

At interessen for Wrexham har været støt stigende siden Deadpool-skuespilleren og Rob EcElhenney tog over, er ikke bare tomme ord fra Wrexham-direktøren.

– Sidst jeg tjekkede, havde 15 millioner mennesker set vores opslag på Twitter (efter slutfløjt og oprykning, red.). Der er en astronomisk interesse for klubben, og vi tror på, at vi med vores nuværende trup har en virkelig god chance for at rykke op igen næste år.

– Det bliver selvfølgelig mere og mere udfordrende, desto længere vi når op i pyramiden, men vi har virkelig tro på tingene og tillid til de mennesker, vi har i fodboldklubben.

– Vi vil gøre det igen. Vi vil have disse fester næste år – og så mange somre som vi overhovedet kan efterfølgende, siger Wrexham-bossen.

Kæmpe triumf for Ryan Reynolds’ Hollywood-klub: Wrexham sikrer sig oprykning til League Two efter vanvittig sæson

Wrexhams oprykning blev endegyldigt sikret lørdag, da man i Nationals Leagues næstsidste runde tog imod Boreham Wood hjemme og vandt med 3-1.

‘Hollywood-klubben’ har i løbet af sæsonen kæmpet en indædt kamp om den ene oprykningsplads mod Notts County. Begge klubber har formået at skrabe over 100 point til sig, men da Wrexham lørdag kravlede op på 110 point efter 45 kampe blev drømmen altså til virkelighed.

League Two, som Wrexham altså satser på at kunne rykke op fra i næste sæson, er den fjerdebedste række i England.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P