Van Dijk: Salah er en legende
Virgil van Dijk havde de helt store roser fremme, da han skulle beskrive sin holdkammerat Mohamed Salah.
Virgil van Dijk mener, at Mohamed Salah er en vaskeægte Liverpool-legende.
Den vævre egypter scorede lørdag sit 183. mål for The Reds imod Nottingham Forest, og i samme ombæring udlignede han Robbie Fowlers sjetteplads på klubbens alletiders topscorer-liste.
Med 298 spillede kampe har Salah brugt 71 færre kampe end Fowler, og Virgil van Dijk mener ikke, at hans holdkammerats bedrifter bliver værdsat nok:
– Mo kommer helt sikkert til at blive anset som en legende. Han er sådan en vigtig spiller for os, siger hollænderen til The Athletic.
– På et senere stadie tror jeg, at tingene han har gjort vil blive værdsat meget mere af omverden.
– Vi værdsætter, det han gør dag ind og dag ud. Vi ser alt det hårde arbejde, han laver, slutter Van Dijk.
Der bliver rig mulighed for at værdsætte Mohamed Salah, når Liverpool onsdag spiller mod West Ham i Premier League. Kampen starter kl 20.45 og vises på TV3+ og Viaplay.