LaLiga

Real Madrid pligtsejrede på halv gas mod tamme Celta Vigo

På en stille og rolig dag på kontoret tog Real Madrid alligevel en 2-0-sejr mod Celta Vigo i La Liga.

Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Real Madrid sejrede med foden løftet en smule fra speederen mod Celta Vigo.

I hvert fald havde man på fornemmelsen, at Los Blancos ikke spillede sig fuldt ud, da de lørdag aften slog Celta med 2-0 på Bernabeu.

Carlo Ancelottis tropper gjorde ikke mere, end hvad der var blevet bedt af dem, og scoringerne fra Marco Asensio og Eder Militao viste sig i sidste ende at være nok mod et tamt spillende Celta Vigo-hold.

Som kommentatorerne rigtigt formulerede det, så har Real Madrid i realiteten også vigtigere ting at se til end at ‘spilde’ sine kræfter i La Liga, hvor mesterskabet allerede synes at være udenfor rækkevidde.

Den 6. maj skal Benzema og co. nemlig spille Copa del Rey-finale mod Osasuna, mens det første opgør af to mod Manchester City i Champions League-semifinalen venter blot tre dage efter.

Alligevel blev det altså til en sejr i La Liga, og Real Madrid reducerer altså for en stund afstanden til rivalerne fra Barcelona på første pladsen til otte point, mens Celta Vigo stadig er at finde på ligaens 12. plads og er så godt som sikre på overlevelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P