Ancelotti med hård kritik af FIFA og UEFA: Alle tænker på sig selv
Carlo Ancelotti og Real Madrid har et tætpakket program de kommende uger. Cheftræneren mener, at der skal passes bedre på spillerne.
Ni kampe den næste måned.
Det er, hvad Real Madrid og Carlo Ancelotti kan se frem, efter de tirsdag kvalificerede sig til Champions League-semifinalerne, hvor Manchester City venter.
Netop Carlo Ancelotti har forud for lørdagens kamp mod Celta Vigo holdt det obligatoriske pressemøde. Det brugte han på at komme med en hård kritik af både FIFA og UEFA, som han ikke mener beskytter spillerne nok.
– Objektivt set, giver fodboldkalenderen ingen mening. Det er alt for sammenpresset med alt for mange kampe.
– Vi er nødt til at se på spillernes helbred. De er den vigtigste del af fodbold, men alle tænker på dem selv.
– Ligaerne tænker på dem selv, fodboldforbundene tænker på dem selv, FIFA tænker på dem selv og UEFA tænker på dem selv. Det er ikke godt for fodbolden. Det er forkert, og noget skal ændres. Der er alt for mange kampe, siger den italienske cheftræner.
Trænerbombe! Nagelsmann trækker sig fra ræset om at blive Chelsea-managerReal Madrid skal spille Copa del Rey-finale den 6. maj, inden de blot tre dage senere møder Manchester CIty i det første af klubbernes to Champions League-opgør.