LaLiga

Barca-vicepræsident: Han er et æsel, hvis han ikke hjælper os med at hente Messi

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at FC Barcelona drømmer om at hente Lionel Messi tilbage. Dog kommer det an på flere ting, og de håber at få hjælp.

LaLiga-præsidenten håber, at det lykkes FC Barcelona at hente Lionel Messi hjem.
Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Rygterne omkring Lionel Messis retur til FC Barcelona er mange for tiden.

Præsidenten i LaLiga, Javier Tebas, er også en mand, der har været en del i vælten, efter en del udtalelser omkring Barcelona og holdets økonomi.

Senest var han ude at sige, at han håbede på, FC Barcelona kunne finansiere at bringe Messi tilbage til Catalonien og LaLiga, men at det kræver, at holdet sænker sine lønudgifter drastisk.

Det har fået Barca-ledelsen i tale, da de forventer, at det også er i LaLiga-bossens interesse at hjælpe dem med få Messi tilbage til den klub, hvor han tilbragte 21 år og har repræsenteret 778 gange på højeste niveau.

Denne gang er det vicepræsidenten for marketingsafdelingen i den spanske storklub, Juli Guiu, der har udtalt sig til RAC1.

– Det vil være rigtig dumt af ham (Javier Tebas, red.), og han er et æsel, hvis han ikke hjælper os, såfremt vi får en aftale på plads med Messi.

– Han er stadig den bedste fodboldspiller i verden. Uden tvivl. En spiller som Erling Haaland har slet ikke den samme tiltrækningskraft rent PR-mæssigt, som Messi har. Det er klart, at hans retur vil være et skridt i den rigtige retning for marketingsafdelingen, men det er ikke ensbetydende med, at han skifter til os, siger Guiu.

Avis: Barca har brug for 200 millioner euro

Hvis den argentinske troldmand skulle vende ‘hjem’ til Barcelona, vil han formentlig træde ind på et mesterskabsvindende hold, da Barca fører LaLiga med hele 11 point ned til Real Madrid med blot ni kampe tilbage af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P