Premier League

Kæmpe boost for Manchester United: Flere profiler træner igen

Der er særdeles gode nyheder til Manchester United forud for torsdagens Europa League-opgør i Sevila.

Manchester United-manager Erik ten Hag havde onsdag både Marcus Rashford, Luke Shaw og Marcel Sabitzer tilbage i træning.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke færre end fire profiler var onsdag tilbage på træningsbanen for Manchester United.

De Røde Djævle skal torsdag til Spanien for at møde Sevilla i returopgøret i Europa Leagues kvartfinale.

I den forbindelse var klubben i følge UEFA’s regler tvunget til at lade det første kvarter af dagens træning være åben for pressen, og det afslørede et sandt skades-boost for manager Erik ten Hag.

Til træningen var nemlig både Tyrell Malacia, Luke Shaw og Marcel Sabitzer til stede, men det er et fjerde ansigt, der formentlig vil vækkes størst glæde blandt Manchester Uniteds fans.

Marcus Rashford var nemlig atter at finde på træningsanglægget Carrington lidt udenfor Manchester, efter han den 8. april måtte udgå sent i Premier League-sejren over Everton.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvor meget de fire spillere kunne træne med, melder historien endnu intet om, men som det kan ses på billederne herover, deltog de alle fire i den første del af træningen, hvor alle fire var iført støvler.

Medie: Manchester United-fansenes mareridt nærmer sig – Vil ikke sælge klubben

Manchester United rejser til Andalusien med et 2-2-resultat fra det første opgør i Europe Leagues kvartfinale mod Sevilla.

Manchester United skriver selv, at det endnu ikke vides, hvorvidt de fire spillere rejser med resten af truppen til Spanien. Det melder klubben ud senere onsdag.

Kampen spilles torsdag klokken 21:00 og kan ses på TV 2 Sport X.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P