Premier League

Selles og Southampton ligger sidst: Vi bliver ved med at prøve

Southampton ligger fortsat sidst efter nederlaget til Crystal Palace, men Ruben Selles tror stadig på sit hold i Premier League.

Ruben Selles og Southampton ligger sidst i Premier League efter nederlaget til Crystal Palace. Træneren tror dog stadig på sit hold.
Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Endnu en weekend – endnu et nederlag.

Southampton har nu tabt tre Premier League-kampe i træk efter 2-0-nederlaget til Crystal Palace, imens det kun er blevet til to sejre i de seneste 10 kampe.

Det efterlader Ruben Selles’ hold som bundprop i Premier League. Men på trods af de mange dårlige resultater, sætter den tidligere AGF- og F.C. København-assistent sin lid til, at hårdt arbejde på træningsbanen bliver overført til point:

– For os har det være en ‘must win’ siden starten for to måneder siden. Vi vidste, at de situationer ville komme, og vi håndterer det ved at arbejde hårdt hver uge og så prøve at lave gode præstationer, siger Ruben Selles til Viaplay efter kampen mod Crystal Palace.

– Det er sandt, at der nu kun er syv kampe tilbage, men vi bliver ved med at prøve helt indtil slutningen.

Southampton har kun fire point op til Everton, der ligger på 17. pladsen, så det er langt fra sikkert, at holdet fra den engelske sydkyst rykker ned.

Holdet har dog et svært program i slutfasen, hvor man blandt andet skal møde Arsenal, Newcastle og Liverpool.

Følg Campo på Facebook

Udebaneturen til Arsenal er den næste kamp på programmet, og den spilles på fredag kl 21. Du kan se kampen på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P