
Video: Flugtet helt op i krydset! Se Timo Werners vanvittige jubilæumsscoring for Leipzig
Timo Werner har rundet en flot milepæl for Leipzig med en tilsvarende flot scoring i opgøret mod Augsburg.

Han fandt sig aldrig til rette i Premier League, men i Bundesligaen er han som en fisk i vandet.
I hvert fald er Timo Werner pludselig kommet i forrygende form for RB Leipzig i indeværende sæson.
Og søndag markerede han det så ved at runde en flot milepæl – og det med manér!
Du kan se Leipzig-angriberens flotte jubilæumsscoring i videoen øverst i artiklen.
I opgøret mod Augsburg i Bundesligaen leverede Werner en imponerende præstation med to scoringer og et enkelt oplæg, i hvad der i skrivende stund ligner at blive en sejr til Leipzig.
Tyskerens andet mål blev endda et jubilæumsmål. Scoringen var hans mål nummer 100 i Leipzig-trøjen – og det var et specielt et af slagsen.
Med ydersiden vippede angriberen på sin første berøringen bolden til rette for sig selv og smaskede en flugter op i Augsburgs målhjørne. En flot markering af den imponerende milepæl.

Du kan se alle højdepunkterne, fra hvad der endte med at blive en Leipzig-sejr, i artiklen ovenfor.