Mbappé skrev historie, da PSG sejrede med 11 mod 10 i topbrag
Kylian Mbappé blev lørdag aften den PSG-spiller, der har scoret flest mål i Ligue 1, da den franske storklub sejrede hjemme mod Lens.
Paris Saint-Germain kunne lørdag aften tilføje endnu en sejr til kontoen, efter man sendte andenpladsen i Ligue 1, Lens, hjem med et 3-1-nederlag i bagagen.
Endnu mere interessant er det nok, at Kylian Mbappé med sin scoring til 1-0 skrev sig yderligere ind i PSG’s historie.
Det var således Kylian Mbappés scoring nummer 139 i Ligue 1 for PSG, og han er dermed den PSG-spiller, der har scoret flest mål for klubben i den bedste franske række nogensinde. Han lå forinden side om side med Edinson Cavani på 138 Ligue 1-scoringer i PSG-trøjen.
Kylian Mbappés historiske scoring til 1-0 faldt i det 31. minut. Lens havde 12 minutter forinden fået udvist Salis Abdul Samed.
I det 37. minut fordoblede Vitinha føringen for PSG, inden Messi tre minutter senere gjorde det til 3-0.
Efter pausen var der derfor lagt op til en af de helt store PSG-lussinger – foran 3-0 og en mand i overtal.
Mål og Highlights: Se Haaland tangere scoringsrekord i overbevisende Manchester City-sejr over tamme LeicesterSådan skulle det dog ikke gå, og Lens endte faktisk med at vinde anden halvleg med 0-1.
Her var det Przemyslaw Frankowski, der efter en times spil omsatte et straffespark til et mål.
Baseret på xG (Expected Goals) var PSG’s sejr faktisk ikke nær så overbevisende, som det ellers kunne se ud. PSG formåede således at score tre mål med en xG på 1,35, mens gæsternes 10 mand havde en xG på 1,73.