Premier League

Klopp: Jeg er den forkerte at spørge

Liverpool-manageren, Jürgen Klopp, mener, at Liverpool igen kan blive et hold, ingen vil spille mod - men når det kommer til penge, mener han ikke, at han er den rette at stille spørgsmål til.

Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Liverpools midtbane er blevet hårdt kritiseret af fans og medier i denne sæson.

Det har efterhånden stået klart i længere tid, at der mangler nye ansigter i klubben.

Sidste sommer hentede Liverpool Arthur fra Juventus på lån, men brasilianeren har ikke just været en åbenbaring på det formsvage Merseyside-hold.

Spørger man Liverpool-manageren, Jürgen Klopp, om det er muligt, at få Liverpool tilbage til det niveau, de har været på de seneste år, er der også et klart svar fra tyskeren.

– Ja det er muligt, selvfølgelig er det det. Men andre hold har også muligheden for at forbedre sig.

– Vi kan igen blive et hold, som ingen har lyst til at spille imod, lyder det fra Klopp på et pressemøde.

Følg Campo på Facebook

Det står også klart, at der skal nye spillere til. Klopp understreger, at får de nye spillere ind til næste sæson og ender på en femte- eller sjetteplads, er det også en forbedring.

– Nogle klubber kan, tydeligvis, gøre mere end os (økonomisk, red.). Jeg er den forkerte at spørge. Det er jeg. Men jeg sidder her altid og skal forklare det. Det er ikke så fedt, at jeg ikke kan være 100 procent ærlig, men det er ikke mine egne penge, vi taler om, siger Liverpool-bossen.

Klopp hentyder helt sikkert ikke til Bellingham, men: Ligesom hvis et barn ønsker sig en Ferrari i julegave

Vil du læse mere om, hvad Klopp har at sige om det økonomiske aspekt i klubben, så se artiklen ovenover.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P