Europæisk Fodbold

Peter Schmeichel går til angreb på United-spillere efter kollaps: De burde skamme sig!

Peter Schmeichel sender et par hårde ord i retning af Manchester Uniteds spillere, efter de på nærmest mirakuløs vis endte med ikke at vinde over Sevilla torsdag aften.

Manchester United, Peter Schmeichel, Europa League United-Sevilla.

Historisk dårligt.

Manchester United var foran med 2-0 mod Sevilla indtil det 84. minut i den første af to Europa League-kvartfinaler torsdag aften.

Først kunne Tyrell Malacia så notere sig for et selvmål, inden Harry Maguire i tillægstiden også var uheldig.

De to selvmål er blot anden gang i historien, at en engelsk klub har opnået netop den bedrift i samme europæiske kamp, og opgøret endte 2-2.

Efter kampen har Manchester United-legenden Peter Schmeichel udtalt sig i hårde vendinger om flere unavngivne Manchester United-spillere.

– Det er et fair nok resultat, når man ser på hvordan kampen udviklede sig i anden halvleg. Manchester United har misbrugt en virkelig god chance her, siger den danske tidligere målmand til BBC ifølge Daily Mirror og fortsætter:

– Der er nogle få spillere, som bliver nødt til at kigge indad og tænke over, om de bidrager med nok til holdet.

– De bør skamme sig over deres præstationer, lyder det fra Peter Schmeichel.

Sevilla gør selvmåls-comeback mod United og Eriksen

Det sidste opgør om en plads i semifinalen i Europa League mellem Sevilla og Manchester United spilles torsdag den 20. april i Spanien.

Inden da har United en kamp ude mod Nottingham Forest i Premier League søndag klokken 17.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P