Nu eskalerer det – dødstrusler mod Villarreal-spiller efter klammeri
Politianmeldelser og dødstrusler er ikke hverdag i moderne fodbold, men det er nu udfaldet af den infight Federico Valverde havde med Villarreal-spilleren Alex Baena.
Lørdag aften endte Real Madrids nederlag til Villarreal med et kedeligt efterspil.
Holdets uruguayanske stjernespiller, Federico Valverde, troppede op ved Villarreals spillerbus efter nederlaget på 3-2, hvor han angiveligt slog Alex Baena i hovedet.
En historie vi skrev om på campo.dk søndag morgen.
Siden er situationen eskaleret for Villarreals nummer 16, som udtaler, at han siden episoden lørdag aften har modtaget dødstrusler.
Alex Baena valgte nemlig søndag aften at politianmelde Federico Valverde, hvilket altså nu har fået flere private konsekvenser for kantspilleren.
– Den skade, der er påført min familie, er uoprettelig og uforsvarlig, der er trusler, fornærmende kommentarer og endda private beskeder, der ønsker død over min familie.
DU KAN FÅ DE SENESTE NYHEDER I DIT FEED, HVIS DU FØLGER CAMPO.DK PÅ FACEBOOK – KLIK HER 👇🏼
– I går anmeldte vi sagen til politiet, og vi vil lade retfærdigheden gå sin gang, udtaler Baena ifølge The Athletic. Baena har spillet i Villarreal siden 2019 med en enkelt afstikker til Girona.
Spanske medier skrev søndag, at Valverde skulle have reagerer på baggrund af kamp tidligere på året, hvor Alex Baena skulle have talt nedladende om Valverdes familien i løbet af kampen.
Baena selv afviser alle de påstande, mens Real Madrid og Valverde endnu ikke har kommenteret på politianmeldelsen.