NordicBet Ligaen

Mål og Highlights: Se Sønderjyske holde liv i Superliga-drømmen med kneben sejr mod Næstved

I Haderslev tog Sønderjyske tre vigtige point og holder med det yderste af fingerspidserne ved i drømmen om Superliga i næste sæson.

Der er stadig liv i Sønderjyskes oprykningsdrøm.

Mandag tog klubben tre livsvigtige point i deres ihærdige kamp for at holde snor i Hvidovre, som i øjeblikket sidder på den sidste oprykningsplads fra NordicBet Ligaen, med en 1-0-sejr over Næstved.

Sejren kom dog langt fra i hus på overbevisende vis. For selvom hjemmeholdet dominerede store dele af kampen, skulle der alligevel et brændt straffespark til for at sætte gang i sønderjyderne.

Efter 53 minutter fik Næstved således tildelt et straffespark, som de ikke formåede at omsætte til en scoring.

Og det skulle de hurtigt komme til at fortryde, for blot to minutter senere lå bolden i Næstved-nettet, efter svenske Lukas Bjorklund havde banket den ind bag Niklas Dannevang i Næstved-buret.

Et resultat, der var mere, end hvad Næstved kunne overkomme, og dermed blev det også det også slutresultatet.

Med sejren befinder Sønderjyske sig således stadig udenfor oprykningspladserne på ligaens tredjeplads med tre point ned til Helsingør på fjerdepladsen og seks point op til Vejle på andenpladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P