3F Superligaen

FCK svarer tilbage efter opsang fra Randers FC: Sender et par toiletter og en ny vask

F.C. København har nu svaret tilbage på Randers FC's forespørgsel, hvori kronjyderne beder FCK-fansene om at lade være med at smadre toiletterne.

F.C. København logo

Randers FC blev de første til at slå F.C. København med cheftræner Jacob Neestrup ved roret, da de mandag vandt med 1-0 hjemme på Cepheus Park.

Efter kampen var der dog alligevel ærgrelse at spore i Randers FC, da deres toiletter på stadion var blevet ødelagt.

Det fik kronjyderne til at gå til tasterne, hvor man pænt bad F.C. Københavns fans om at holde sig for gode til den slags.

Nu har F.C. København også været på Twitter, hvor man i samme gode tone har svaret på den lille opsang fra mandagens overmænd.

– Det er vi sgu kede af. Det er dumt uanset hvad.

– Vi har talt med vores fangrupper, som også tager afstand fra den type adfærd.

– Vi finder et par nye toiletter og en vask, og får sendt til Randers, lyder svaret fra F.C. København.

Nedenfor kan du se den høflige korrespondance fra de to top seks-klubber.

Video: Kan Daramy finde på at blive i FCK? Her giver han svaret

I videoen øverst i artiklen kan du se højdepunker fra mandagens kamp mellem Randers og FCK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P