Serie A

Mourinho giver svar på tiltale: Du bliver husket for din jakke i Real Madrid!

Antonio Cassano har ikke haft mange rosende ord tilovers for Jose Mourinho, og derfor skyder portugiseren nu igen med en lille sviner.

Jose Mourinho sender sviner afsted mod Antonio Cassano.
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Antonio Cassano giver ikke så meget for Jose Mourinho og de rygter, der sender ham til Real Madrid.

Senest udtalte den tidligere Real Madrid og Roma-spiller, at den portugisiske manager er ligeglad med fodbold, at han ikke kan lide at arbejde, og at han i det hele taget er doven.

Nogle påstande som Jose Mourinho ikke er helt tilfreds med, er blevet rettet mod hans person. Derfor giver han nu svar på tiltale – og det i ægte Jose Mourinho-manér.

– Alle kan kritisere og mene, hvad de vil, men mens Cassano har det sjovt, arbejder vi andre seriøst. Det er fint, hvis han har et problem med mig, men jeg har intet problem med ham, indleder den karismatiske portugiser, inden han går i kødet på Cassano:

– Cassano har spillet for Roma, Inter og Real Madrid… I Real Madrid bliver han primært husket for sine jakke, i Roma vandt han en Super Cup uden at spille og hos Inter vandt han ikke engang Lombardy Cup…

Se den omtalte jakke, som Cassano ifølge Jose Mourinho huskes for i Real Madrid på billedet herunder

Antonio Cassano præsenteres som ny Real Madrid-spiller ved siden af klubbens vicepræsident Emilio Butragueno i 2006 iført den omtalte jakke. (Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix)

– Men alle – heriblandt Cassano – ved, hvad jeg har vundet med disse klubber; Inter, Real Madrid og Roma.

– Jeg fortæller ham kun dette, fordi han er 40 år gammel, og jeg er 60. Fra tid til anden i livet, hvis du altid prøver at spille smart, så støder du på en Marko Livaja… Og så bliver det pludselig mindre sjovt, slutter Mourinho med henvisning til en konfrontation mellem Cassano og netop Marko Livaja i Inters omklædningsrum tilbage i sæsonen 2012/13 – en konfrontation som angiveligt gik værst udover Cassano selv.

Jose Mourinho, som for nuværende besidder jobbet som Roma-manager frem til sommeren 2024, stod i spidsen for Real Madrid i en tre-årig periode fra 2010 og 2013, hvor han blandt andet vandt tre trofæer.

Højbjerg drømmer om trænerjob – suger til sig fra Pep, Mourinho og Conte

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P