
Lortedag! Alexander Bah reagerer på skade
Alexander Bah udgik med en potentielt slem knæskade imod FC Porto.

Alexander Bah har været flyvende i 2023.
Efter en stribe flotte præstationer har fynboen etableret sig som førstevalg i klubben Benfica, ligesom han også startede inde for landsholdet imod Finland og Kazakhstan.
Men nu er det er det med al sandsynlighed slut. I hvert fald for en stund. I topkampen mod rivalerne FC Porto, udgik forsvarsspilleren nemlig med en knæskade, som kan holde ham ude i nogen tid.
For at gøre ondt værre, endte Benfica ovenikøbet med at tabe kampen mod Porto 2-1, hvilket efterfølgende fik Alexander Bah til at reagere på Instagram:
– Hvilken lortedag i går på mange måder. Nu er det tid til at komme videre og fokusere på de næste opgaver.
– Tak for alle beskederne. Jeg vil være ude i de næste par uger, men klar til at heppe på holdet tirsdag, skriver Alexander Bah.
Dermed kommer danskeren næppe i spil, når Benfica møder Inter i Chamions League-kvartfinalen tirsdag.