Premier League

PL-manager med stikpille til Haaland? – Kane er ligaens bedste angriber

Roberto De Zerbi deler formentlig vandene, efter Brighton-manageren har udtalt, at klubben skal op mod ligaens bedste angriber i weekenden.

Haaland. Kane. De Zerbi. Premier League.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Man skulle tro, det var umuligt at glemme Haaland.

Alligevel vil mange formentlig mistænke Brighton-manager, Roberto De Zerbi, for at have gjort det.

På pressemødet forud for Brightons Premier League-opgør mod Tottenham lørdag udpegede italieneren nemlig en af lørdagens modstandere som ligaens bedste angriber.

Her udpegede De Zerbi således naturligvis Harry Kane som Tottenhams helt store trussel foran mål og gav ham tilmed prædikatet som Premier Leagues farligste angriber.

– Harry Kane er den bedste angriber i Premier League. For at stoppe ham, er vi nødt til at have bolden. Det er den bedste måde at forsvare mod ham på, siger De Zerbi ifølge Brightons Twitter-profil.

Harry Kane har da også gang i en formidabel sæson, og havde det ikke været for hans konkurrent fra Manchester City, Erling Haalands, vanvittige 28 mål i indeværende sæson, så havde Kanes 22 været nok til at toppe topscorerlisten med blot ni runder tilbage i Premier League.

Husk, at campo.dk også er at finde på Facebook. Klik på banneret herunder for at følge os.

Følg Campo på Facebook

Kane får som sagt mulighed for at imponere De Zerbi yderligere, når Tottenham tager imod Brighton lørdag klokken 16:00.

Et opgør, du kan følge live på TV3 MAX og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P