
Har ambitioner om mere: Ajax-boss smutter
Gerry Hamstra har valgt at forlade Ajax, da hans ambitioner ganske enkelt rakte til mere, end hvad han kunne opnå i den hollandske traditionsklub.

Gerry Hamstra forlader Ajax.
Det oplyser den hollandske traditionsklub mandag på sin hjemmeside.
Gerry Hamstra har været teknisk direktør i klubben siden den 1. april 2021.
Det er den nu forhenværende tekniske direktør, som selv har taget beslutningen om at forlade Ajax.
Han fortæller til Ajax’ hjemmeside, at det i høj grad skyldes ambitioner, som han ikke kunne få lov til at indfri i Ajax.
– Mit mål er at blive fodbolddirektør og bære al det ansvar, som følger med. Den mulighed har jeg ikke i Ajax.
– Det er derfor, jeg har besluttet mig for at forlade klubben tidligt.
– Jeg vil gerne takke alle i Ajax for vores samarbejde, og jeg håber, at klubben slutter sæsonen godt af, siger Gerry Hamstra.

Gerry Hamstra oplyser ikke, hvad fremtiden nu bringer.
Hans oprindelige aftale med Ajax løb frem til sommeren 2024.