Premier League

Journalist: Her er favoritten til Chelsea-jobbet – har allerede taget kontakt

Transferjournalisten Fabrizio Romano mener at vide, at Chelsea allerede har taget kontakt til deres foretrukne erstatning til Graham Potter - Julian Nagelsmann.

Både Pochettino og Nagelsmann sættes nu i forbindelse med det ledige trænersæde i Chelsea.
Foto: Ritzau/Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea står igen, igen uden manager.

Efter 31 kampe i sædet fik Graham Potter søndag aften sparket i kølvandet på en længere periode med skuffende resultater i Londonklubben.

Blot minutter efter fyringen tyder noget dog på, at der snart kan køres en ny i stilling til det nærmest konstant fyringstruede job som manager i Chelsea. Det skriver Fabrizio Romano søndag aften på Twitter.

Ifølge den normalt troværdige journalist er det den også nyligt fyrede Bayern-cheftræner, Julian Nagelsmann, der er i pole position til at skulle erstatte Potter.

Faktisk mener Romano at vide, at Chelsea allerede har forhørt sig hos tyskeren, der forrige uge blev fyret fra cheftræner-jobbet i Bayern München, og som sjovt nok blev erstattet af Graham Potters forgænger i Chelsea, Thomas Tuchel.

Udover Nagelsmann bliver den tidligere Tottenham- og Paris Saint-Germain-cheftræner, Mauricio Pochettino, også nævnt som kandidat til jobbet, men Romano oplyser, at der ingen bekræftelse er på de rygter endnu.

Medie: Nagelsmann på vej mod nyt topjob – jagtes af Premier League-klub

For nuværende er det Graham Potters nu forhenværende assistent, Bruno Saltor, der tager over som midlertidig manager for The Blues.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P