3F Superligaen

Fire OB-‘fans’ anholdt i forbindelse med opgør mod FC Midtjylland: Kontrollør overfaldet med knytnæveslag

Uroligheder på tilskuerpladserne i OB's ende førte fredag aften til fire anholdelser, da FC Midtjylland besejrede OB.

OB

Fredag aften var en ærgerlig en af slagsen, hvis man holder med de stribede fra fyn, OB.

I en mindre god indsats i egen hule formåede fynboerne aldrig rigtig at true FC Midtjylland-målet, og det hele endte ud i et nederlag på 3-1 i den første kamp i nedrykningsspillet.

Og det var der også godt med utilfredshed med på tribunerne på Nature Energy Park i Odense. Således fremgår det lørdag morgen i Fyens Stiftstidende, at fire af OB’s egne ‘fans’ blev anholdt i forbindelse med fredagens nederlag.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi, Lars Thede, over for avisen.

Han forklarer, at det var nogle få i OB’s egen ende, der ikke kunne forholde sig roligt i forbindelse med opgøret, hvilket førte til anholdelserne.

– Deres opførsel var helt, helt ud over det forventelige, selvom man har et vist følelsesmæssigt engagement i en fodboldkamp, siger Lars Thede til avisen og fortsætter:

– Det har været nødvendigt at frihedsberøve de pågældende for at genoprette roen og sikre, at det ikke eskalerede yderligere derude.

Sådan ender nedrykningsspillet i Superligaen baseret på tidligere opgør: OB topper – FCM flopper

Tre af de fire uro-skabere skulle være anholdt, da de overtrådt ordenbekendtgørelsen, mens den fjerde skulle have sendt et par knytnæveslag afsted mod en af kampens kontrollørers ansigt.

Det fremgår dog, at kontrolløren ikke skulle være kommet alvorligt til skade i forbindelse med sammenstødet.

Det oplyses desuden, at alle fire anholdte igen er blevet løsladt. De er dog alle fortsat sigtet for deres respektive gerninger – en for vold mod en kontrollør og tre for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P