Robertson svarer igen på Rodris beskyldninger: Vi gik ikke over grænsen
Andy Robertson har taget til genmæle, efter Manchester Citys Rodri har beskyldt Liverpool-backen og resten af det skotske landshold for at smide sig for meget.
Tirsdag sejrede Skotland med 2-0 hjemme over Spanien.
I kølvandet på opgøret var spanske Rodri i medierne, hvor han beskyldte det skotske spillere for at smide sig for let undervejs.
– Det er måden, de spiller på. Man er nødt til at respektere det, men for mig er det lidt noget skrald. For det handler hele tiden om at trække tiden. De provokerer en. De falder hele tiden. For mig er det ikke fodbold, sagde Manchester City-stjernen ifølge The Independent.
Den køber Andy Robertson dog ikke.
Den skotske Liverpool-back mener derimod, at spanierne selv ikke har fejet foran egen dør.
– Hør nu lige her. Jeg synes, at de faldt en lille smule for let, hvilket vi også forsøgte at gøre opmærksom på.
– Vores plan var hele tiden, at forsøge på at spille fysisk. Vi ville gerne være helt oppe i ansigterne på dem og vinde vores hovedsdueller og nærkampe, hvilket jeg synes, vi gjorde.
– Jeg synes ikke, at vi gik over grænsen. De rullede selv rundt en smule for meget, særligt i første halvleg, men de brugte bare deres erfaring og fik trukket et par advarsler til nogen af os, hvilket er fair nok lavet af dem, siger Andy Robertson til Viaplay Sports.
Den omvendte verden: Rodri beskylder skotterne for at smide sigMed 2-0-sejren til Andy Robertson og resten af Skotland, topper de nu EM-kvalifikations gruppe A efter to kampe.
Andy Robertson og Rodri står inden længe overfor hinanden igen, når Liverpool lørdag klokken 13.30 gæster Manchester City i Premier League-regi.