Medie: Barcas AC tiltrækker sig opmærksomhed fra Premier League
FC Barcelona kan lade sig friste, hvis der til sommer tikker et stort nok bud ind på danske Andreas Christensen.
For bare fem sæsoner siden havde det nærmest været utopi.
En ny spiller i FC Barcelona, der tilmed gør det rigtig godt, ville næppe have været så meget som på radaren i Premier League-klubberne.
Det forholder sig dog en smule anderledes nu, efter de spanske giganter igennem de seneste sæsoner har døjet med særdeles dårlig økonomi, og det kan ende med at sender Andreas Christensen tilbage til Premier League.
Den dansker forsvarsspiller tiltrækker sig nemlig interesse fra ‘adskillige klubber i Premier League’, fortæller kilder i FC Barcelona til ESPN.
Andreas Christensen skiftede til FC Barcelona i sommer fra netop Premier League, hvor hans kontrakt med Chelsea var udløbet, og særligt den sidste del er af en vis betydning.
FC Barcelona har nemlig allerede skrevet kontraktforlængelser med Gavi, Ronald Araujo og Marcos Alonso, men for at de skal godkendes, skal klubben leve op til LaLigas økonomiske fairplay-regler, og det kræver, at der kommer penge i kassen.
Manchester City afventer – Barca lurer i kulissenHelt konkret skal ‘Barca’ ifølge ESPN ud at hente 150 millioner euro, og her ville et stort salg af danskeren skæppe godt i kassen.
Selvom den spanske storklub ikke umiddelbart skulle være interesserede i at sælge sin danske landsholdsspiller, så kan de altså nærmest se sig tvunget til at tage imod et tilbud, hvis det er stort nok.
Også Franck Kessie, Ansu Fati, Ferran Torres og Raphinha nævnes som potentielle salgsemner, men for de to sidstnævntes vedkommende ville salg ikke tælle som rene indkomster, da de begge blev købt for mere end 55 millioner euro.
FC Barcelona skulle ifølge selvsamme medie allerede have en mundtlig aftale på plads med Athletic-spilleren Inigo Martinez, mens der også skulle være forhandlinger igang med Manchester Citys Ilkay Günodgan.
Begge spillere ville, ligesom ‘AC’, komme til klubben transferfrit.