Premier League

De Gea efter langtrukne kontraktforhandlinger: Jeg elsker Manchester United

David de Gea har været i Manchester United siden 2011, og står det til ham selv, så er han der også i mange år endnu. Han er nemlig glad for at være i klubben.

David de Gea, top 10 Manchester United-spillere med flest kampe for klubben.

David de Gea har efterhånden været i Manchester United så længe, at han er blevet et moderne synonym med klubben.

Det blev senest bevist, da han slog Peter Schmeichels rekord for flest clean sheets i United. Han er nu oppe på 183 clean sheets for klubben.

Hans kontrakt med De Røde Djævle udløber dog til sommer, og han har gennem længere tid forhandlet med klubben om en forlængelse.

De har dog svært ved at blive enige, da United angiveligt gerne vil have ham til at acceptere en stor lønnedgang.

Alligevel siger han, at han er glad for at være i klubben og tror de bliver enige.

– Jeg har været her i mange år, jeg har spillet mange kampe og jeg nyder hvert et øjeblik. Det er skønt at være her, for det er en kæmpeklub. Jeg elsker klubben, og jeg er rigtig glad her.

– Jeg elsker Manchester United, fortæller han i et interview med Sky Sports.

Premier League med store ændringer: Brud på menneskerettigheder kan betyde diskvalifikation

Den kærlighedserklæring kunne godt tyde på, at De Gea og United er på vej til at blive enige om, at fremtiden er fælles for dem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P