Skidt nyt for Simeone og co.: Atletico-stjerne er vendt tilbage fra landsholdslejren med skade
Atletico Madrid oplyser onsdag aften, at Memphis Depay har fået en muskelskade.
Landsholdsperioden har vist sig dyr for Atletico Madrid.
Klubben kan onsdag aften oplyse på sin hjemmeside, at Memphis Depay er kommet tilbage fra den hollandske landsholssamling med en skade.
Klubben oplyser, at der er tale om en muskelskade i hollænderens lår, som er blevet diagnosticeret efter et lægetjek onsdag.
Hollænderen har siden landsholdsterminens start spillet to kampe med det hollandske landshold.
Her blev det først til en ydmygende 4-0-lussing mod Frankrig på Stade de France i Paris.
Dernæst var Memphis Depay selv med til at rette op på den franske lussing, da han scorede et af målene i 3-0-sejren mod Gibraltar hjemme på Johan Cruyff Arena.
Holland pligtsejrede efter ydmygelse – Frankrig cementerede puljeføringenAtletico Madrid oplyser ikke noget om skadens varighed, men fortæller, at Depay er begyndt at modtage fysioterapi og at lave genoptræning.