Video: Stort skænderi for åben skærm efter 5-0-sejr – forlader studiet i vrede
Den svenske landstræner, Janne Andersson, kom helt op i det røde felt under et interview efter mandagens 5-0-sejr.
Normalt er der god stemning under et interview, hvis man lige har vundet stort.
Det var dog langt fra tilfældet mandag aften, efter Sverige havde sejret med hele 5-0 hjemme over Aserbajdsjan i EM-kvalifikationen.
Her endte den svenske landstræner, Janne Andersson, i sidste ende med at forlade interviewet i vrede.
Årsagen til den svenske landstræners vredesudbrud skyldtes et spørgsmål fra Viaplays Bojan Djordjic.
Her spurgte den tidligere AGF- og Manchester United-spiller ind til, hvorfor Jesper Karlsson ikke havde fået mere spilletid i løbet af de to EM-kvalifikationskampe.
– Vi kan diskutere valg af spillere hele den forbandede nat.
– Så skal Alexander Isak eller Viktor Gyökeres ikke spille. Hvem af dem skal ikke spille så?, lød det først fra Janne Andersson.
– Otte minutter på to kampe, det er for lidt, fortsatte Bojan Djordjic, hvorefter det stak af:
– Hvem skal ikke spille? Undskyld mig, men du gør præcis hvad du vil, hvis du er landstræner.
Efter yderligere diskussion, hvor Janne Andersson undervejs beskyldte Bojan Djordjic for at klynke, synes Djordjic at den svenske landstræner blev defensiv.
– Du reprænsenterer 10 millioner mennesker, og så går går du efter en, som er yngre end dig, lød det fra Bojan Djordjic.
– Hvem repræsenterer du, svarede Janne Andersson kortfattet.
– Sverige, naturligvis. Hvorfor skulle jeg ikke det, svarede Djordjic, der har serbiske rødder og er født i Beograd.
– For fanden.
– Hvad handler det så om? Har du tænkt dig at sige noget andet?
– Tillykke. Godt gået. Du har været træner på det højeste niveau, lød det sarkastisk fra Janne Andersson.
– Og du har også spillet fodbold på højeste niveau, har du ikke?, svarede Djordjic spydigt og vel vidende, at det ikke er tilfældet.
– Det er så dårligt. Du står og snakker lort efter en 5-0-sejr.
– Der er fire af jer, som bare vil konfrontere mig med spørgsmål. For fanden, hvor er det ringe. Tak for i dag, vi ses en anden gang, sagde Janne Andersson blandt andet inden han forlod studiet.
Svensk landsholdschef reagerer på ophedet interview: Det er ikke godtMed mandagens 5-0-sejr har Sverige hentet tre point i de første to kampe i EM-kvalifikationen, efter det blev til et 0-3-nederlag hjemme mod Belgien i første kamp.
Du kan se det ophedede skænderi i videoen øverst i artiklen.