Dansk Fodbold

MÅL og Highlights: U21-landsholdet kopierede A-landsholdet med én markant forskel

Det danske U21-landshold vandt tirsdag aften over Schweiz' U20-landshold, men undervejs var de, også, ved at sætte en føring over styr.

Det danske U21-landshold spillede tirsdag hjemme i Odense mod Schweiz, og her satte Danmark en 2-0-føring over styr men vandt alligevel til sidst.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Se alle kampens mål længere nede i artiklen.

De danske U21-landsholdsdrenge viste tirsdag aften, at de kan præstere det samme som A-landsholdet.

Efter en stensikker 2-0-føring i første halvleg, smed de unge danskere nemlig føringen over styr. I sidste ende var der dog den markante forskel fra A-landsholdets kamp i Kasakhstan, at sejrsmålet til 3-2 blev sat ind af en dansker.

Det schweiziske U20-mandskab gav efter et lille kvarters spil en sand gave til sine danske værter, da de scorede et lettere komisk selvmål.

Selvmålet blev fulgt op af en scoring af Brøndbys Mathias Kvistgaarden, der efter godt opspil blev sat flot op af Victor Lind, og så skulle Brøndby-angriberen bare sætte bolden i det tomme net.

Med pauseføringen 2-0 overlod danskerne initiativet til Schweiz, som efter et et kvarters spil havde både reduceret til 2-1 og siden også udlignet til 2-2.

Først sendte Valdemar Lund med en forfejlet tilbagelægning en schweizisk angriber alene igennem med den danske målmand Filip Jörgensen, der i første omgang reddede friløberen, men efterfølgende måtte se riposten gå i mål.

Superligaprofiler præger dansk U21-startopstilling

2-2-målet kom på straffespark, efter Viborgs Anton Gaaei havde oversatset i sin aktion i feltet, og igen var Filip Jörgensen i det danske mål prisgivet.

Dermed var der flashback til A-landsholdets kamp i Kasakhstan søndag, men heldigvis sørgede Mathias Kvistgaarden med sin anden scoring i kampen for, at det tippede til danskernes side.

Kvistgaarden blev flot sat op af FC Nordsjællands Mads Hansen, der med et hårdt indlæg fra højre side fandt Brøndby-angriberen, der med hovedet fik dirigeret bolden i nettet til en dansk sejr.

Dermed er der lidt under tre måneder til, at det danske U21-landshold igen skal i aktion, når EM-kvalifikationen indledes med en udekamp mod Litauen den 16. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P