Dansk Fodbold

Sirius har sikret sig flere optioner i Kaastrup-kontrakt

Svenske Sirius har tirsdag aften hentet Magnus Kaastrup fra Lyngby på en lejeaftale frem til sommer, men opholdet kan ende med at blive meget længere.

Allsvenskan-klubben Sirius har sikret sig både en forlængelses- og købsoption på danske Magnus Kaastrup, der kommer til fra Lyngby.
Foto: Sirius IK

Han har kontrakt i Lyngby til sommeren 2024.

Ikke desto mindre kan tiden hos de kongeblå allerede nu være ovre for 22-årige Magnus Kaastrup, der tirsdag er har skiftet Kongens Lyngby ud med Uppsala.

I Uppsala har Allsvenskan-klubben Sirius nemlig sikret sig mere end bare en lejeaftale for resten af foråret.

I kontrakten med Lyngby er der nemlig indskrevet både en mulighed for forlængelse af lejeaftalen samt en købsoption. Det skriver svenskerne selv.

– Det er vigtigt for mig at komme ud at spille, så jeg synes, at det giver rigtig god mening at tage det her lejeophold i Sirius. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring stedet, og jeg glæder mig til at få en masse spilletid.

– Lyngby Boldklub og mine holdkammerater betyder sindssygt meget for mig, så jeg kommer selvfølgelig til at følge dem rigtig tæt i den kommende tid, lyder det dog fra Kaastrup.

Lyngby udlejer midtbanespiller til Sverige

Kaastrup kom til Lyngby fra AGF i februar 2021, hvor ingen af klubberne ønskede at offentliggøre en købssum.

Inden skiftede havde den kreative spiller været udlejet til både Dortmunds andethold og til Virborg.

Siden sin ankomst til Lyngby har han 71 gange trukket den blå trøje over hovedet, og i de kampe er det blevet til i alt 14 scoringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P