International Fodbold

Polen tilbage mens Tjekkiet skuffede fælt

Efter fredagens tjekkiske sejr over Polen var der mandag vendt op og ned på resultatet for de to nationer, da det var tjekkernes tur til at skuffe.

Polen kom tilbage på sejrskurs mod ALbanien, mens Tjekkiet ikke kunne følge op på sidste uges flotte sejr over Polen.
Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix

Polen havde noget at bevise, efter de fredag tabte med hele 3-1 i Tjekkiet.

Hjemme på PGE Narodowy i Warszawa var det dog ikke nogen specielt overbevisende præstation fra Fernando Santos’ polske tropper, men det blev trods alt til tre point mod Albanien.

Karol Swiderskis 1-0-scoring efter 41 minutters spil blev kampens eneste scoring, og dermed lægger Polen sig op i hælene på naboerne fra Tjekkiet i toppen af Pulje E.

Tjekkiet skuffer

Netop Tjekkiet kunne – og burde – ret beset have sikret sig maksimumpoint, men i den moldovske hovedstad Chişinău formåede tjekkerne ikke at leve op til fredagens 3-1-sejr over Polen.

Til trods for et markant overtag i både spil og chancer lykkedes det nemlig ikke tjekkerne at finde vej til netmaskerne, og da de samtidig lukkede fornuftigt af bagtil, endte kampen uden mål.

Med det skuffenden uafgjorte resultat formår Tjekkiet ikke for alvor at lægge afstand til Polen, der nu indtager Pulje E’s andenplads.

Færøerne sad over mandag aften, og dermed ser stillingen i Pulje E således ud:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P