International Fodbold

Laudrup husker Guardiola under Cruyff: Lad os være ærlige – det var ikke fantastisk!

Michael Laudrup spillede i flere sæsoner sammen med Manchester City-manager Pep Guardiola i FC Barcelona, og særligt én situation husker danskeren tydeligt.

Michael Laudrup fortæller, hvordan Johan Cruyff plejede at være efter Pep Guardiola, der kun kunne spille med h'jre ben.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er tre af de allerstørste på hver sin måde i FC Barcelona.

Johan Cruyff, Michael Laudrup og Josep ‘Pep’ Guardiola.

Sammen tilbragte de i alt fire år fra 1990 til 1994 i den catalanske hovedstad som henholdsvis træner, udlandsprofessionel og lokalt talent.

I et langt interview med Daily Mail fortæller Michael Laudrup, der undervejs i sine fem sæsoner for FC Barcelona blev kåret til årets spiller i Spanien to gange, om særligt én situation, han husker særdeles godt om den seks år yngre Guardiola.

– Jeg husker [Johan] Cruyff råbe under øvelserne, for Pep [Guardiola] er højrebenet; Han kan spille med venstre, men lad os være ærlige; det var ikke fantastisk.

– Vi spillede meget med to berøringer; Tæm [bolden] med venstre og spil videre med højre. Intet problem. Og så gjorde man det omvendt, lyder det fra Laudrup.

– Ah Pep! Til at starte med tæmmede han med højre, men så åbnede han i kroppen, vendte sig og afleverede med højre. Cruyff blev sur og råbte; Pep! Pep! To fødder! Næste gang du skal interviewe ham, så hils ham fra Michael… Sig til ham, at jeg sagde, at man skal spille med to fødder!

Foto: Ritzau/Scanpix & Wiki Commons

Michael Laudrup var i sine første år i FC Barcelona den ene af de tre udlandske spillere, der var tilladt i klubben.

Da brasilianske Romario i 1993 sluttede sig til Laudrup, Hristo Stoichkov og Ronald Koeman, var Johan Cruyff nødt til at rotere de fire udlændinge, da det stadig kun var tilladt at bruge tre udenlandske spillere ad gangen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I Champions League-finalen 1994 var danskeren slet ikke at finde i Cruyffs 16 mands store trup, og det førte angiveligt til, at danskeren skiftede til ærkerivalerne fra Real Madrid.

Den nærmest uhørte manøvre havde Laudrup måske lært af Cruyff selv, som i 1983 blev så vred over ikke at få sin kontrakt forlænget i barndomsklubben Ajax, at han skiftede til ærkerivalerne fra Feyenoord, hvor han straks var med til at vinde den hollandske double og efterfølgende lod sig pensionere i en alder af 37.

Rygterne går desuden på, at Pep Guardiola var så ked af Michael Laudrups skifte til Real Madrid, at han græd og bad danskeren om at blive.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P